Retten til at fortryde købet

  1. Du har ret til at fortryde dette køb indenfor 30 dage uden begrundelse.
  2. Fortrydelsesretten vil udløbe 30 dage efter, at du har modtaget varen.
  3. Vil du gøre brug af fortrydelsesretten, bedes du skriftligt og entydigt give meddelelse herom per brev eller e-mail. Du kan vælge at anvende den vedhæftede formular, men det er ikke påkrævet – link.
  4. I din meddelelse om at du fortryder købet, beder vi dig om at henvise til dit referencenummer (eks. 1-1234567), som fremgår af den kvittering, du har modtaget eller angive dit efternavn og postnummer, så købet let kan identificeres. Meddelelsen skal desuden underskrives og dateres, hvis den sendes per post, og skal i alle tilfælde indeholde et telefonnummer, hvor vi kan træffe dig.
  5. Du kan sende din meddelelse om, at købet fortrydes, med e-mail eller post til følgende:

    E-mail: help@dyson.dk

  6. Din meddelelse om, at købet fortrydes, anses for sendt den dag, du sender meddelelsen, hvad enten den sendes med post eller e-mail.
  7. Du kan også ringe til vores hotline og oplyse, at du ønsker at fortryde dit køb. Vores hotline er åben fra kl. [8.00 til kl. 20.00 mandag til fredag] og fra [kl. 9.00 til 14.00 lørdag]. Telefonnummeret er +45 80705843.
  8. Uanset om du skriver eller ringer til os, bliver varen hentet på din adresse efter nærmere aftale med dig. Afhentningen sker uden omkostninger for dig.
  9. Hvis du benytter dig af fortrydelsesretten, tilbagebetaler vi alle indbetalinger modtaget fra dig i forbindelse med købet, inklusiv fragtomkostninger for levering af varen til dig, medmindre du selv har stået for fragten.
  10. Bemærk dog venligst, at såfremt du ikke har draget rimelig omsorg for varen, har Dyson ret til at afvise returneringen eller nedsætte det beløb, der tilbagebetales, i forhold til nedgangen i varens værdi.

    Vi foretager tilbagebetalingen uden unødig forsinkelse og ikke senere end 14 dage fra den dag, du har meddelt, at du ønsker at fortryde købet.

  11. Til brug for tilbagebetalingen anvender vi de betalingsoplysninger, der er anvendt ved købet, medmindre du tydeligt har udtrykt andet. Uanset hvad, vil du ikke blive pålagt gebyrer i forbindelse med tilbagebetalingen. Tilbagebetalingen sker så snart vi har modtaget varerne, eller du har godtgjort at varerne er returneret.